Supersøndag i Farsø
Sejre til både herrerne og damerne.
2 sejre til Team Vesthimmerland Håndbold i den forgangne weekend.

TVH kunne søndag i Farsø sættes sejre ind på kontoen på både dame- og herresiden.

Dameholdet fulgte flot op på deres gode start på sæsonen med den 3. sejr på stribe over Viborg HK. Pigernes sejr var aldrig i fare og den blev kørt sikker hjem uden at hjemmeholdet for alvor var truet af et lidt tamt Viborg hold.

Herreholdet fik deres første sejr i lokalopgøret mod Stoholm efter en indsats, hvor den rigtige indstilling og fightervilje var til stede, således at der kunne sættes 2 points ind på kontoen efter en sejr på 28 – 24.

Med sejren rykkede TVH helt fri af bunden i denne omgang, men holdene ligge meget tæt og der skal flere sejre til for, at holdet kan leve op til deres målsætning om at undgå nedrykning.