Forstærkning til Team Vesthimmerland Håndbold.
Rene Antonsen fra Aalborg Håndbold til TVH på lejeaftale.
Det er igen lykkedes Team Vesthimmerland Håndbold i samarbejde med Aalborg
Håndbold at styrke truppen afgørende til de resterende kampe i 1 division herre.

Den talentfulde stregspiller fra det danske U 20 landshold Rene Antonsen skiftes
pr. d.d. til Team Vesthimmerland Håndbold på en leje aftale gældende for resten af
sæsonen.

Vi er utrolig glade for at vi kan tilføre Rene til vores trup udtaler sportschef Lars
Hansen, der således kan følge klubbens linje op med unge talentfulde spillere fra
lokalområdet. Da Rene oprindelig er fra Aalestrup passer han perfekt ind i TVH både
på det sportslige plan, men også i de planer vi har om at fastholde alle talenter fra
lokalområdet i TVH siger Lars Hansen.

Rene vil komme til at spille en stor rolle med sin gode fysik i begge ender af banen
og han vil allerede være i vores trup til kampen på lørdag mod HØJ siger træner
Kristian Pedersen der glæder sig over tilgangen til hans trup.